Årets dans 2015

“Årets dans 2015” er ikke en koreografi – men et oplæg til en. Et slags fyld-selv-ud-med-farver-og-mal-færdig koncept. Derfor er videoen heller ikke en instruktion, men en inspiration.

“Årets dans 2015” har fået titlen “Game Step” og er bygget op som et computerspil. Den består af følgende dele:

●  En Intro for at komme i gang med spillet
●  Tre Levels i forskellige verdner med forskellige kvaliteter og billeder.
●  Et Reload mellem de tre levels hvor du fornyer din energi.
●  En Finale, hvor man i fællesskab gennemfører spillet

Ud fra partituret og musikken kan du skabe din egen version af “Årets dans”. Du kan vælge hvilken som helst stilart. Eller lade være med at tænke på stilarter. Du kan koreografere den helt igennem og lave en dans hvor alle danser unisont. Du kan også koreografere en dans, hvor danserne laver forskellige bevægelser. Eller du kan bruge partituret så danserne danser deres egen version ud fra de billeder, mønstre og bevægelseskvaliteter, der beskrives.

Hvis du har meget tid og vil arbejde med dansen over en længere periode, kan du også bruge musikken i den forlængede version, hvor hvert level er på dobbelt så mange takter (20×8) end den originale (10×8). På den måde kan du dykke dybere ned i de forskellige bevægelsesuniverser og lave din eller jeres helt egen version.

God fornøjelse

SE OG DOWNLOAD DE FORSKELLIGE ELEMENTER TIL ÅRETS DANS 2015

Download musikken til “Årets dans 2015” her:
GameStep (zip-fil)

GameStepExtended (zip-fil)

Download partituret til “Årets dans 2015” her:
Årets dans 2015 – Partitur (PDF)

Se kort introduktionsvideo til “Årets dans 2015” her: