Om kampagnen
Mere dans på arbejdspladsen!
Den landsdækkende kampagne ”Vi danser også Årets Dans!” skal få arbejdspladser i hele Danmark til at danse. Dans er sundt og sjovt og giver mulighed for nye oplevelser sammen med kolleger. Som en pendant til fællessangen styrker dansen sammenholdet og er en energigivende aktivitet, der får smilet frem.
Med Årets Dans, som er en enkel dans skabt til iørefaldende musik, har alle mulighed for at være med. Årets Dans giver jer et inspirerende break fra arbejdet og mulighed for fornyet energi og et smil på læben. Målet er at flere tusinde skal danse med på Årets Dans 2016.
Kampagnen er skabt af Dansehallerne og projektet Ta’ fat om dansen med støtte fra Nordea-fonden.
Årets Dans 2016
Dansehallerne skaber hvert år en ny dans sammen med en professionel koreograf eller et kompagni. Målet er, at folk i alle aldre får en oplevelse med at danse årets trin og mærke danseglæden.
Vi har bedt kompagniet DON GNU om at skabe Årets Dans 2016 specifikt til arbejdspladser. Med sit maskuline og lidt skæve bevægelsesunivers har de skabt en fællesdans med indbygget humor og relevans. Der inviteres til 80´er moves og moon walk-bevægelser, som alle kan være med på. Se dansen her