Dans i skolen

Under “Dans i skolen” har vi udviklet to koncepter, Biologien Danser og Gi’ den Dans:

Biologien danser
Biologien danser er et forløb, hvor vi kigger på planter og dyrs bevægelser og på deres livscyklus, for bagefter at omsætte, hvad vi har set til dans og bevægelser. Et studie i livet omkring os. Vi lader os inspirere af dyrenes tempi, rytmer og strukturer – måske af deres bolig, deres udseende og deres kommunikationsmidler. Biologien danser er blandt andet et forløb til faget natur og teknologi på mellemtrinnet og er et forløb på tre timer hver dag i en uge. Ugens danseforløb ender med en lille optræden for skolekammerater og familie. Biologien Danser er blevet til i samarbejde mellem Dansekapellet og Københavns Naturskole/BUF.

Læs mere om Biologien danser her

Gi’ den Dans
Gi’ den Dans, gi’ den gas er et kreativt forløb med dans i kombination med et andet kreativt fag for eksempel musik, billedkunst, digtning – mulighederne er mange. Et tema sættes i fokus, og i en arbejdsproces med en kunstner og en koreograf skaber eleverne med udgangspunkt i deres egne idéer en lille danseforestilling over det valgte tema. Der er tale om et intenst forløb af en uges varighed med dans, kreativitet og kunstnerisk fordybelse i centrum. Gi’ den Dans er et danseforløb til mellemtrinet