Eleverne giver hinanden lyst til at danse i skolen – eller det modsatte

Nyt, spændende speciale fra Syddansk Universitet slår fast, at det sociale spil mellem eleverne er afgørende for, om de engagerer sig i danseaktiviteter i skolen.

Når der skal danses rundt omkring i skolerne, så kommer det sociale foran det sanselige.

Sådan lyder konklusionen i et nyt, spændende speciale fra Syddansk Universitet (SDU). Specialet er udarbejdet af Malene Nørup Mortensen, der er studerende på Kandidatudddannelsen i Idræt og Sundhed på SDU.

Under titlen ”Dans i skolen – Et casebaseret studie i dansens læringspotentiale” har hun set nærmere på, hvad det er der gør, om eleverne engagerer sig, hvis de præsenteres for dans og bevægelse i skolen.

Fulgte otte nordjyske klasser
– Hidtil har forskningen omkring dans i skolen mest fokuseret på at følge den samme klasse i en længere periode, lige som man kredser om dans som æstetisk læreproces. Jeg har i stedet set på, hvad der sker ved kortere danseforløb i skolerne, forklarer Malene Nørup Mortensen.

Som en del af specialet har hun i perioden fra sommerferien til efterårsferien 2015 fulgt otte nordjyske klasser. Det er sket som en del af Dansefyrtårn Nords ”Dans i skolen” aktiviteter, som var rettet mod mellemtrinet (4.-6. klasse).

Klasserne fik hver tilbudt et enkelt danseforløb på tre-fem timer, hvor to danseformidlere kom ud og gennemførte et forløb med eleverne. Målet var fortrinsvis at præsentere dans som noget i sig selv.

Kigger på, hvad de andre gør
Eleverne lagde imidlertid ikke ud med at blive sansende, skabende væsner. De kiggede først på, hvad de andre gjorde.

– Det, som står centralt tilbage, er, at det sociale aspekt mellem eleverne havde afgørende betydning for, om de gik med på danseforløbet og kastede sig ud i bevægelserne, siger Malene Nørup Mortensen og fortsætter:

– Eleverne aflæser hele tiden hinanden kropsligt og ser på, hvad de andre gør i undervisningen. For dem er det vildt vigtigt, hvad de andre foretager sig, og at de ikke er alene.

– Så når eleverne i forløbet på skift bliver bedt om at lave en bevægelse, som de andre elever skal kigge på, så synes mange, at det er pinligt. Både at finde på bevægelsen og at vise den. Derfor er det vigtigt, at eleverne bliver enige om, at i dag så danser vi og gør det her.

Danseformidleren har stor betydning
Ifølge Malene Nørup Mortensen sker der således konstant en meningsudveksling mellem eleverne. Og først når de er enige, og der er konsensus om, at i dag skal der danses, giver de sig hen til dansen.

– Det interessante er, at dans for eleverne er en social praksis før det bliver en sanselig praksis. Først når hele det sociale spil er på plads, engagerer de sig og optræder som de skabende, sansende og kunstneriske væsner, man har som mål, fastslår hun.

Malene Nørup Mortensen peger også på, at danseformidleren har stor betydning for, om processen lykkes.

– Danseformidleren spiller en stor rolle i forhold til at få skabt et trygt rum. På samme måde kan danseformidleren være med til at fremme, at eleverne danner en fælles mening omkring danseforløbet. Det sker dels ved at give plads til eleverne og ved at komme med anvisninger til bevægelserne, slutter Malene Nørup Mortensen.

Hendes speciale er en del af forskningsindsatsen under ”Ta’ fat om dansen” projektet, som til efteråret skal munde ud i en større rapport.

Du kan læse Malene Nørup Mortensen speciale her