Hjælp, vi skal til eksamen i DANS

Dansefyrtårn Midt afholdt workshop med lærere i overbygningen.

Med den nye Folkeskolereform er det blevet et vilkår, at eleverne i 9. årgang kan trække idræt som eksamensfag. Og dermed også kunne komme op i dans og udtryk til eksamen.

Det kræver imidlertid, at lærerne er klædt på til opgaven. Derfor har Dansefyrtårn Midt nu afholdt en workshop, hvor lærere fra det fælles eksamenssamarbejde i Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner blev inviteret til en dag med fokus på DANS  i OVERBYGNINGEN. Her blev de præsenteret for de forskellige arbejdsredskaber, man kan få brug for i undervisningen i netop Dans og Udtryk.

Som altid var det en god blanding af teori og hands-on.

Og nu ventes der bare spændt på udtrækket i foråret: fik vi lov til at danse eller blev det skriftlig tysk?