Når biologitimen bliver til dans

Elever på Brønshøj Skole brugte dyrenes bevægelser som inspiration til dans, da de gennemførte projektet “Biologien Danser”.

Det er fredag formiddag, og den ene ende af gymnastiksalen på Brønshøj Skole er fyldt til bristepunktet. På tætbesatte rækker sidder og står en blanding af lærere, elever, forældre og bedsteforældre. Alle venter de spændt på, at eleverne i skolens 4. klasser skal opføre hver deres danseforestilling. De to forestillinger er kulminationen på en uges intensiv temaundervisning i biologi og dans.

Men hov! Hvad har de to ting at gøre med hinanden? En hel del skal det vise sig. Projektet “Biologien Danser” er således en del af det store, landsdækkende projekt “Ta’ fat om dansen!”, som Dansehallerne står bag, og som skal give tusindvis af danskere i alle aldre mulighed for at opleve og være med til dans under professionel vejledning.

Fra mose til dans
Eleverne startede ugen med en tur til den nærliggende Utterslev Mose, hvor de iagttog de forskellige dyr og deres bevægelser. Herefter blev disse bevægelser fortolket og omsat til dans.

– Vi zoomer ind på dyrene og lader os inspirere af deres tempo, rytmer og strukturer – måske også af deres bolig, deres udseende og deres måde at kommunikere på, fortæller Lisbet Kokholm Nør fra Dansekapellet, der er lokal tovholder på projektet.

I gymnastiksalen har en af danseunderviserne fra Dansekapellet, introduceret den første forestilling. Et par af eleverne har demonstreret et af de dyr, de har ladet sig inspirere af, og det tager ikke deres kammerater på tilskuerrækkerne mange sekunder at gætte, at det drejer sig om en rygsvømmer.

– Så I også nogle kødædende dyr, vil en af de andre elever vide.

Junglyde og breakdance
Så begynder forestillingen. Eleverne i 4.A kommer kravlende ind på gulvet, og snart hænger de alle oppe i ribberne. Dyrelyde og fugleskrig fra højtalerne signalerer mere jungle end dansk mose, men skaber samtidig en intens stemning.
Et grønt klæde strækkes ud og bølger hen over gulvet. Senere forsøger nogle af eleverne at løfte hinanden op i en dansepositur og slipper ganske godt fra det.
Faktisk er niveauet overraskende højt, når man tænker på, at de kun har haft få dage til at øve sig.

Det gælder også dagens anden forestilling. I 4.B handler det om ”Transformation” – at forvandle noget fra én ting til noget andet. Junglelydene fra den første forestilling bliver erstattet af dunkende breakdance-rytmer, mens tre drenge styrer dansegulvet til stor tilfredshed for både sig selv og publikum. Forestillingen kulminerer, da en række selvlysende røde og gule tråde trækkes på tværs af salen, hvorefter nogle af eleverne bliver fanget i trådnettet.

– Er der nogen, som kan gætte, hvordan dette nummer endte, spørger underviseren fra Dansekapellet bagefter.

– De var fluer, som blev fanget i et spindelvæv, gætter en af eleverne blandt tilskuerne helt korrekt.

Dans fremmer læringen
Forestillingerne er forbi, og stemningen er høj blandt de medvirkende elever:

– Jeg synes, det var rigtig spændende, også fordi jeg selv går til dans, fortæller 10-årige Silke fra 4.A, og hendes veninde Selma på 9 supplerer:

– Vi kiggede på dyrenes bevægelser og så lavede vi dem om til dans. Det er godt, når man får lov at lave andre ting i skolen og lære noget nyt på en anden måde. Og så fik rørt vi os meget mere, end vi plejer. Jeg gjorde i hvert fald, fastslår hun.

– Ja, man bruger sin krop mere og hygger sig sammen, mener 10-årige Rebecca, der også går i klassen.

Lisbet Kokholm Nør er også tilfreds med ugens temaundervisning:

– I Dansekapellet arbejder vi altid med at skabe glæde omkring dans og fysisk aktivitet. Her bliver danseglæden koblet sammen med fagligt indhold. Det handler om at skabe en undervisningsform, som sikrer, at læringen hænger fast – også efter at klokken ringer ud til frikvarter. Og det gør vi bedst ved at tage hele kroppen i anvendelse, forklarer hun.

Mere fællesskab og større trivsel
4.A’s lærer, Anders Emil Humle er enig. Han mener, at projektet har været både spændende og gavnligt for fællesskabet i klassen:

– Det var især i den ene af klasserne, at projektet var opløftende. I denne klasse er der en gruppe drenge, som dominerer og har en negativ indstilling til skolen. Klassen har derfor ikke været gode til at gøre noget i fællesskab. Men det at klassen lavede noget andet og noget, de syntes var sejt, gjorde en stor forskel. De var mere med og mere orienterede mod fællesskabet og viste sig frem på en positiv måde, siger han og fortsætter:

– Projektet har klart øget fællesskabet i klasserne, men det varer ikke ved af sig selv. Hvis man skal bevare det, kræver det, at det bliver fulgt op, og at lærerne er opmærksomme på, hvad der sker undervejs. Kunsten for os lærere er nu, hvordan vi i den daglige undervisning kan få genskabt nogle af de rammer, som gjorde projektet til en succes.

– Så overordnet vil jeg sige, at gevinsten ved projektet har været størst, når det gælder trivslen og det sociale i klasserne, slutter han.