Roskilde-skole valgte dansen til og blev populær

På Østervangsskolen i Roskilde har man helt bevidst valgt at bruge 50.000 kroner om året på at få dans i undervisningen. Det har styrket skolens nye image som kreativ og innovativ skole.

Hvad kan dansen byde på i skolesammenhæng? Hvilken faglighed kommer dansen med, som er så attraktiv, at skoler landet over investerer tid og penge i at samarbejde med danseformidlere og koreografer?

Det spørgsmål forsøgte tidligere skoleder Lars Nielsen at svare på, da ”Ta’ fat om dansen” projektet i forrige uge havde inviteret 45 danseformidlere til en hel dansedag, hvor temaet var ”Dans i skolen”.

Lars Nielsen er netop gået på pension som skoleleder for Østervangsskolen i Roskilde – en skole, som han selv betegnede som en helt almindelig folkeskole med et blandet klientel (herunder 20 procent to-sprogede elever) og børn på godt og ondt. For nogle år siden, havde Østervangsskolen brug for en ny profil.

– Vi oplevede, hvordan forældre i området valgte os fra, så vi satte os for at ændre vores image. Det var en svær opgave, fordi skolen havde fået et dårligt ry i folkemunde. Men det er ved at lykkes nu, fortalte Lars Nielsen.

Østervangsskolen valgte at blive en såkaldt KIS-skole (Kreativ Innovativ Skole) med fokus på musik, billedkunst, teater og dans. Det betyder blandt andet, at alle klasser mindst én gang om året skal vise noget for resten af skolen i skolens teatersal.

Samtidig førte en henvendelse fra egnsteatret Aaben Dans i Roskilde til et fast danse-samarbejde omkring skolens mellemtrin. Hvert år fra 4. til 6. klasse gennemfører danseformidlere fra Aaben Dans et danseforløb på 16 lektioner plus et indledende planlægningsmøde for lærerne og danserne.

– Vi ligger jo placeret så heldigt, at vi er naboer til den nye Musicon-bydel i Roskilde, hvor Aaben Dans også har lokaler. Derfor var det naturligt, at de kontaktede os for at benytte vores elever som prøvepublikum eller deltagere i deres forestillinger. Det førte så til et tættere samarbejde, forklarer Lars Nielsen.

Dans passer også ind i den nye folkeskolereform, hvor en af målsætningerne er, at der skal være meget mere bevægelse i elevernes hverdag i skolen.

I danseforløbet sættes der fokus på relationerne i klassen, og forløbet understøtter dermed arbejdsmiljøet og trivslen i undervisningen. Nøgleordene er inklusion og anerkendelse, og eleverne arbejder med den udfordring, det er at stå over for andre.

– Sammen med danseformidlerne skaber eleverne et koreografisk forløb. De lærer at samarbejde og være anerkendende over for hinanden og anerkende hinandens ideer.

– Eleverne får meget ud af det. De får blandt andet gjort op med deres fordomme omkring dans, de griner meget og går virkelig op i det. Vi troede, at eleverne ville være mere tilbageholdene, men de har været meget åbne og positive. Især drengene er supergode og meget engagerede, siger Lars Nielsen og fortsætter:

– Det inspirerer også lærerne, at der kommer nogen udefra med en anden baggrund omkring det at bevæge kroppen. For vores lærere er dans kun en mindre del af deres faglighed, mens danseformidlerne fra Aaben Dans kommer med hele pakken.

At introducere dans i skolen er dog ikke uden udfordringer. Østervangsskolen har blandt andet skulle overbevise elevernes forældre om, at danseforløbet også er fagligt relevant.

– Vi har fortalt dem, at dans ikke bare er tant og fjas, men en vigtig del i forhold til at opfylde de fælles faglige mål i de enkelte fag. De ser for eksempel, hvordan man kan bruge dans i matematik og kristendom, og at der ligger en faglighed bag.

– Det har også betydet noget, at vores 9. klasser hvert år laver teater ved afgangsfesten, og at forældrene er vant til, at vi prioriterer disse ting. Derfor oplever vi også, at forældrene synes, at det er dejligt, at deres børn også får de oplevelser i skolen.

– Endelig har det også givet eleverne flottere resultater ved afgangsprøven, at vi vægter det kreative, fordi de er blevet vant til at gå op og fremføre noget for andre, fastslår Lars Nielsen.

Han mener også, at det har stor betydning, at skolens ledelse bakker op om danseforløbet.

– Hvis jeg som skoleleder havde vendt tomlen nedad, så var det ikke blevet til noget. På samme måde er det vigtigt, at lærergruppen står sammen om det og holder fast i vores nye profil og bliver ved med at tro på det. På den måde har vi arbejdet meget med, hvordan man kan integrere innovative processer ind i almindelige fag, og det har været lidt af en øjenåbner, fortæller Lars Nielsen.

Endelig er der det økonomiske. Danseforløbet koster hvert år Østervangsskolen omkring 50.000 kroner – penge som skolen har valgt at satse i deres budget.

– Det er en satsning, der har kunnet betale sig. I og med, at flere og flere forældre vælger skolen til, stiger vores elevtal, og det giver en bedre økonomi. På den måde har vi både haft råd til danseforløbene og til at få forskellige bands til at komme og spille, siger Lars Nielsen.

Han er dog ikke i tvivl om, at skolen skylder Aaben Dans stor tak:

– Hvis ikke, de var kommet og banket på hos os, så var danse-samarbejdet ikke opstået. På den måde ligger dans fjernere i bevidstheden end for eksempel musik og billedkunst og er også mere grænseoverskridende for nogle, slutter han.

For Østervangskolen har den nye kreative profil haft mange konsekvenser. Skolen modtager således med jævne mellemrum henvendelser om hjælp.

Et eksempel var en henvendelse fra Roskilde Sygehus, der manglede hjælp til en midlertidig dekoration deres kapel – en opgave, som blev overladt til skolens 5. klasser og som endte med at blive permanent.

Et andet eksempel er, at Roskilde Kommune nu har besluttet at oprette en ny kommunal musikklasse på Østervangsskolen, hvor man vil samle elever fra 7. klassetrin fra hele kommunen. Her kommer dans også til at indgå som en vigtig del af undervisningen.