Update fra den store verden – se video fra konference i Dansehallerne

Dansehallernes store konference 30. -31.maj handlede om dans i skolen og deltagerinddragende kunstprojekter. Det var to spændende og inspirerende dage, der på alle måder gav stof til eftertanke og input til, hvordan vi kan komme videre.

I videoen her kan du se klip fra dagen, og få en update på, hvor vi er på vej hen, når det gælder arbejde med dans og deltagerinddragende kunstprojekter – set i et internationalt perspektiv.

”Vi ved, at den dybeste læring finder sted, når man er fysisk, socialt, emotionelt og intellektuelt engageret. Og dans er alt det. Og dansen bliver nødt til at sige til skolerne: Vi har en metode til at give dyb læring, som er bedre end nogen anden, og vi har ressourcerne, altså kunstnerne.” Citatet kommer fra Paul Collard, der er direktør for den internationale fond ‘Creativity, Culture and Education’ (CCE), og som var en af speakerne på konferencen.

Download PDF om konference-dag 1: Dans i skolen

Download PDF om konference-dag 2: Taking part in the arts? (kun på engelsk)