Spring til indhold

Piller eller briketter?

Der er virkelig julestemning indenfor. Inde i varmen. Ja, sneen er faldet – mange har været ude for at skovle – de har også fået varmen. Men dem, der ikke har gidet at skovle sne eller at planlægge for kolde dage, de er virkeligt kommet på den:
Markedet for træbriketter er ved at være udtømt. Der er blevet solgt rigtigt mange af dem lige inden snestormen kom. Folk har åbenbart hørt meteorologernes advarsler og har garderet sig.

Træbriketter til brændeovne

Nu er det jo ikke sådan, at de fleste opvarmer deres bolig udelukkende med træbriketter til brændeovne, selvom det er fantastisk hyggeligt. Mange er tilsluttet et selskab, der tilbyder centralvarme. Men brændeovnen er en god varmekilde. Især på kolde dage som denne. Men alle dem, der ikke har nået at få købt brænde eller træbriketter, hvad gør de? Lader de som om, at julehyggen kan sprede sig i hele huset ved blot at tænde kalenderlyset, som står på køkkenbordet? Tja, de må nok finde deres fantasi frem. Eller de må støvsuge markedet for træpiller og træbriketter.

Træpillerne kan leveres i sække

De vil nok få lidt mere held med træpillerne. Men det bliver noget rod, fordi de kommer i store sække, som de så skal øses op fra. Derefter ind i brændeovnen. Du spilder altid nogle af træpillerne på vejen mellem garagen og brændeovnen.  Næ, med træbriketter er det nemmere: Du kan stable briketterne pænt og stabilt – og så bare tage en favnfuld med dig ind til brændekurven lige ved siden af brændeovnen. Og så kan du lægge træbriketter i ovnen alt efter behov. Uden at spilde træpiller og støve alt for meget. Jo, der er lidt støv – både på træbriketter og træpiller. Det er dog til at overkomme – og da du helst bruger træbriketterne, så har du altså også mere kontrol over den lille hurdle i dagligdagen.

Både 6 og 8 mm træpiller

Du kan købe træbriketter hos forskellige forhandlere. Nogle har ikke mulighed for at kunne placere en palle lige der, hvor du gerne vil have den. De vil levere til kantstenen ved din adresse – og så skal du til at stable. Det er som regel tungt arbejde. Derfor skal du tjekke om din forhandler har mulighed for at levere pallen med træbriketter (og for den sags skyld også træpiller i 6mm og 8mm) præcist der, hvor du angiver. Det kunne fx være i carporten. Eller i garagen. Du vil nemlig gerne slippe for at skulle stable briketter i timevis – og så vil du også gerne have, at du ikke bliver nødt til at hive emballagen af briketterne, førend du får brug for dem.

På den måde kan du nemlig sikre at træbriketterne beholder deres brændværdi. De ligger ikke og modtager fugt – eller tørrer totalt ud i løbet af sommeren. Jo, folk tror godt nok – men fejlagtigt – at hvis brændet er meget tørt, så har det god brændværdi. Det er ikke rigtigt. Brænde skal indeholde lidt fugt. Hvis materialet er meget tørt, så futter det jo bare af meget hurtigt og du får ikke den varme, som du forventer. Derfor er det bedst, hvis du kan opbevare træbriketterne i den emballage, som de kommer i.