Spring til indhold

Skavankerne kommer med alderen

Når vi bliver ældre, så begynder skavankerne at melde sig. Nogle mennesker har ikke mulighed for at kunne bevæge sig så aktivt længere. Andre får problemer med hukommelsen. Andre igen får kroniske sygdomme, som vil forværre deres helbred. Vi – de pårørende – bliver bekymrede for det ældre familiemedlem. Også selv om vi får besked på, at vi ikke skal være bekymrede. Alligevel, så er bekymringen der. Og vi vil jo gerne hjælpe. Men hvordan? Der er en travl hverdag, der skal passes. Tiden til det ældre familiemedlem er knap. Hvordan griber vi det an, uden at få dårlig samvittighed over at skulle flytte familiemedlemmet til fx et plejehjem eller en beskyttet bolig med overvågning hele døgnet rundt?

En kørestol til terræn

Ja, vi bør nok starte med at identificere, hvad det ældre menneske har brug for, så det kan klare sig selv? Er det måske en terrængående kørestol, der kan sikre, at mennesket får frisk luft og ikke skrider på en våd vej? Eller er det et spørgsmål om at sikre, at den ældre ikke ligger og falder ud af sengen, fordi nattesøvnen er urolig? Måske vil det være fornuftigt at kigge på en af de her specielle plejesenge. Dem kan du nemlig godt købe til en privat bolig.

Og ja, har dit familiemedlem brug for at der kommer en assistent og hjælper hende i – eller ud af – sengen, så vil en plejeseng ikke kun være godt for dit familiemedlem, men også for assistenten, som ikke så gerne vil have rygskader, der kan fremkomme, fordi hun eller han skal løfte et menneske i / ud af sengen. Det kan nemlig være meget tungt at løfte et menneske, der ikke selv har kræfter til at kunne stå op.

Manglende mobilitet

Måske er det ikke et spørgsmål om manglende mobilitet. Måske er jeres bekymringer for jeres familiemedlem grundet i sygdom. Fx Parkinson. Ja, her er der også mulighed for at hjælpe den ældre til et bedre liv derhjemme. Måske skal du især tænke på at installere særlige Parkinson hjælpemidler i de våde rum: Fx sikre håndtag i badeværelset, eller hjælpemidler til skæring af grøntsager – og spisning. Et menneske med Parkinson kan få det meget bedre med sig selv, hvis det fx får hjælp fra en spiserobot.
Måske er der slet ikke tale om Parkinson hos dit familiemedlem. Måske er det bare noget med urolighed og nervøsitet, som går ud over søvnen eller koncentrationsevnen.

Gode terapeutiske hjælpemidler

Du skal vide, at der findes mange terapeutiske hjælpemidler, som kan skabe ro hos et nervøst menneske. Det kan være en musikpude. Det kan også være et robotdyr. Her er det dit kendskab til mennesket, der kommer ind i spillet og vurderingen af, hvilket hjælpemiddel, der vil være brug for: Elsker dit familiemedlem musik, så er det muligvis en rigtig god investering at købe en musikpude. Er det tanken om den lille hund, som gør mennesket glad, ja så er et robotdyr – fx en robothund – måske det helt rigtige lille hjælpemiddel, der kan skabe ro og få nervøsiteten til at forsvinde.