Det danske samfund er et videnssamfund. Vi lever af at eksportere den viden, vi skaber via vores forskning og samarbejde med store virksomheder. Vi lever ikke længere af at eksportere dansk bacon i tonsvis. Fødevareindustrien er naturligvis vigtig for os – men viden er vigtigere. Og som det ser ud nu, så står landbruget overfor at skulle lave store forandringer i produktionsmetoderne – hvis ikke direkte at skulle formindske produktion af fx kød. Lige nu kører der rigtigt mange kampagner, der nærmest forbyder, at vi spiser oksekød. Hvordan har de forskellige miljøorganisationer kunnet overbevise os om – på meget kort tid – at kødforbruget her i landet er alt for stort – og dermed farligt set i forbindelse med klimaforandringerne?
Præsentationsteknik
Ja, de har helt sikkert haft fat i nogle marketingmennesker, der har en eminent evne til at formidle viden. Nogle af dem har ikke lavet andet i årevis end at formidle budskaber. Andre – måske mindre erfarne – har været på et kursus i præsentationsteknik, hvor de har lært alt om at vende information, data og oplysninger på hovedet – og så få skabt et budskab, der virkeligt har gennemslagskraft i den offentlige debat. Både på de sociale medier og i de mere ’gammeldags’: Aviser og tv-reklamer. Det er noget af en kunst at beherske denne form for formidling. I nogle tilfælde kan den provokere. I andre tilfælde er den mere behersket. Der har altså været omtanke bag, hvem kampagnen henvender sig til – og via hvilke(t) medie. Der er jo stor forskel på at skrive eller tale til et menneske, der i forvejen bekymrer sig om klimaforandringerne (de unge især) og til et menneske, der måske har givet op og faktisk er lidt ligeglad.
Naturligvis er det ikke muligt for et marketingmenneske lige sådan at sætte sig ned og udtænke smarte slogans, småhistorier eller artikler lige med det samme. Det kræver sparring med andre. Og det kræver naturligvis samarbejde med ’arbejdsgiveren’ (organisationen, der bestiller kampagnen). Marketingmennesket har måske studeret til journalist i flere år. Her har han – eller hun – lært at skrive og tale til forskellige målgrupper. Han eller hun har lært, hvordan billeder eller video kan bruges i forbindelse med korte tekster på de sociale medier. Hun eller han har løbende deltaget i forskellige kurser i præsentationsteknik, som hvert har haft sit fokusområde: Hvordan giver jeg min besked gennemslagskraft, analyse af målgrupper, videnskabelig eller populær formidling mv.
Mange facetter i kurset
Dette er blot nogle af de facetter, som et kursus i præsentationsteknik kan indeholde. Og her har vi kun nævnt den skriftlige / læste præsentation. Et kursus i præsentationsteknik kan nemlig også indeholde andre elementer, der berører den mundtlige formidling: Hvordan skal jeg læse min audiens og derefter tilpasse mine ord? Hvordan skal jeg bruge min krop, når jeg står overfor en forsamling, der skal lytte til mig? Skal jeg inddrage tilhørerne i mit foredrag og skabe dialog? Hvordan styrer jeg den dialog uden at komme på vildspor?
Hvis du påtænker at deltage i et kursus i præsentationsteknik, så skal du vælge et, der helt tydeligt fortæller dig, hvilke fokusemner, det vil koncentrere sig om, så du får den viden, du har brug for lige nu.
Karriereopbygning
Du har brugt mange år på at bygge din karriere op. Du har netværket i de cirkler, som du mener vil være gode for dig til at bygge din erfaring videre med. Du har deltaget som frivillig i mange forskellige organisationer. Og endelig er du ved at nå dit mål. Det betyder ikke, at du vil stoppe med frivilligt arbejde. Det betyder heller ikke, at du vil glemme netværk, som måske ikke har så stor betydning for dig længere. Det betyder bare, at du ved, at du får mindre tid til arbejde og netværk udenom dit kommende job. Du ved også, at dit kommende job bliver meget krævende. Du skal nemlig ansættes i en fagforening på lederniveau, og det vil betyde, at du kommer ud i mange konflikter. Der skal forhandles med brancheorganisationer, der skal tales og forhandles med bestyrelsen, og du skal naturligvis altid tale medlemmernes sag. Kort sagt: Du skal være specialist i både kommunikation og konflikthåndtering. Der vil altid være konflikter i en fagforening. Enten eksterne eller interne konflikter, der skal løses.
Håndtering af konflikter
Du har da også været på adskillige kurser i konflikthåndtering, hvor du har lært om, at du skal lytte aktivt, insistere på din organisations interesser, forsøge at forstå modpartens argumenter og drage det positive og brugbare ud fra dem. Du kan godt huske det første kursus i konflikthåndtering, du var på. Det var i de fantastisk lækre mødelokaler i København her.
Dengang syntes du, at det var lidt latterligt, at du skulle lære at bruge din krop på en bestemt måde i en forhandling. I dag har du konstateret, at kropssprog betyder meget i konflikthåndtering. Står du i forsvarsposition, så vil du få svært ved at få modparten til at lytte til dig. Står du derimod i en position, der viser åbenhed, så bliver sagen meget hurtigt en anden. I dag føler du, at du er ret erfaren i konflikthåndtering. Du har været i mange situationer i kraft af det frivillige arbejde, hvor du har kunnet øve dig – sådan helt konkret. Der har måske været en konflikt i klubben, som skulle løses. Der har måske også været en del af et af netværkene, der ikke har været tilfreds med dagsordenen og derfor har gjort store indsigelser, når I har mødtes.
Enormt udbytte af kurserne
Du er glad for, at du igennem hele din karriere har været på vidt forskellige kurser i konflikthåndtering. Du har lært at kunne se, når en konflikt er under opsejling. Og du har lært at gå konstruktivt ind i en konflikt, så den ikke endte i hårdknuder, og næsten injurierende beskyldninger. Du har lært, hvornår du skal sige til, og hvornår du skal tie stille. Du har lært at lytte, og at stille forslag til kompromis. Det er nyttig viden – og praktisk kunnen, som nu vil komme dig til stor gavn. Det er du slet ikke i tvivl om. Og ja, du har naturligvis ikke lyst til at være en del af en konflikt hele tiden. Derfor har du også lært at sige stop, hvis konflikten ryger helt ud på et sidespor og nærmest bliver til et barnligt skænderi.
